Invitation til Seminar om foreningsarbejde.

Hent TILMELDINGSBLANKET her

Fritidshusejernes Landsforenings medlemsudvalg inviterer til et seminar om bestyrelsesarbejdet i grundejerforeninger i sommerhus- og fritidshusområder.

I samarbejde med FL’s advokater, som hver for sig deltager i et af de to afviklinger af seminaret, har FL sammensat et program, som henvender sig til såvel nye som erfarne bestyrelsesmedlemmer inden for sommer- og fritidshusområdet.

Seminaret afvikles to steder i landet.

Den 6. oktober på Kulturøen i Middelfart

og

Den 24. november på Hotel Vinhuset i Næstved

Seminaret har følgende program:

Tidspunkt

Aktivitet

09.30 - 10.00

Ankomst – Registrering, kaffe og morgenbrød

10.00 – 10.15

Velkomst v/ Benedicte Helvad
Præsentation af deltagerne

10.15 – 10.45

Grundejerforeningers forsikringsbehov
v/ formand Johs Chr Johansen

10.45 – 11.30

Rollespil om en kompliceret og vidtrækkende beslutning i en grundejerforening.
I rollespillet indgår deltagerne som deltagere i en generalforsamling, hvor generalforsamlingen skal tage stilling til en konkret sag. Deltagerne vil umiddelbart før seminaret få tilsendt de oplysninger, som en generalforsamlings deltagerne ville modtage ved indkaldelsen til generalforsamlingen.Introduktion til rollespillet
v/ formand Johs Chr Johansen

11.30 – 12.00

Hvorfor oprettelse i CVR – og Hvordan?
Hvorfor udarbejdelse af regler for persondata?
v/ advokat Gert Storkborg Jensen eller advokat Michael Nathan

12.00-13.00

Frokost

13.00 – 14.00

Vedtægter – Hvad skal de indeholde?
Hvorledes ændres vedtægter?
Hvad betyder deklarationer og servitutter?
v/ advokat Gert Storkborg Jensen eller advokat Michael Nathan

14.00 – 14.30

Dirigentrollen - Ansvar og beføjelser for dirigenten
v/ advokat Gert Storkborg Jensen eller advokat Michael Nathan

14.30 – 14.45

Inddrivelse af tilgodehavende
v/ advokat Gert Storkborg Jensen eller advokat Michael Nathan

14.45 – 15.15

Kaffepause

15.15 – 15.45

Indgåelse af aftaler med entreprenører
v/ formand Johs Chr Johansen eller ?

15.45 – 16.00

Evaluering

På tilmeldingsskemaet kan deltagerne oplyse konkrete spørgsmål, som de ønsker at få besvaret under seminaret. Spørgsmålene videresendes til oplægsholderne, som vil forsøge at besvare spørgsmålene under oplægget.

For seminardeltagere, som ikke får svar på stillede spørgsmål, vil der være mulighed for efter seminarets afslutning at få en dialog med de repræsenterede bestyrelsesmedlemmerne fra Fritidshusejernes Landsforening.

På hvert af de to seminarer er der plads til 20 deltagere og disse pladser tilbydes fortrinsvis til foreninger, der er medlemmer af Fritidshusejernes Landsforening. Andre grundejerforeninger i sommerhus- og fritidshusområder har mulighed for at deltage, hvis der er ledige pladser. Der kan der maksimalt deltage to medlemmer fra en grundejerforening.

Prisen for deltagelse pr person er kr. 450,00 for medlemsforeninger i FL og kr. 600,00 for grundejerforeninger udenfor FL.

Tilmelding sker ved at gå ind på www.mitfritidshus.dk ved dette link Seminar om foreningsarbejde og udfylde tilmeldingsblanketten.

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med seminaret rettes til formand for medlemsudvalget, Benedicte Helvad, på telefonnummer 22 75 50 26.

Med venlig hilsen

Fritidshusejernes Landsforening